Cyklen er til at cykle på.

Den dyre lås er ikke en plan.

Du kender den. Den gode cykel, der helst skal blive hjemme. Den korte, kedelige rute, fordi den er tryggere. Det lille tjek over skulderen, hver gang du parkerer. Ingenting af det er en krise — men det fylder.

Det starter så småt. Du sætter den lidt tættere på en lygtepæl, end du behøver. Du tager den ikke med i byen om aftenen, for hvor skulle du stille den. Den bliver hjemme, når det er en aften, hvor cykler forsvinder. Hver enkelt beslutning er fornuftig. Tilsammen er de en aftale, du har lavet med dig selv, uden helt at lægge mærke til den: den her cykel skal helst ikke bruges for meget.

Og det er der en grund til. Jo mere noget er værd — i kroner eller bare i, hvor glad du er for det — jo mere passer vi på det. En ridse i noget nyt stikker mere end den daglige fornøjelse ved at bruge det. Så vi vælger den trygge løsning næsten automatisk: den kedelige rute, den korte tur, cyklen bag låget. Og så cykler vi rundt om det, cyklen var til.

København er bygget til at cykle i. Det er sådan, byen hænger sammen — hen over broerne, langs søerne, den lille omvej forbi vandet, fordi vejret pludselig er til det. Det er ærgerligt at eje en cykel til alt det og så mest bruge den til den samme trygge strækning frem og tilbage. Du købte en cykel for at komme ud. Ikke for at holde øje med den.

Det er ikke en katastrofe. Det er bare en lille skat, du betaler i frihed, hver gang du vælger det sikre. Og det er lige præcis den slags, Frankly™ gerne vil have ud af din hverdag.

Prøv at slå fri-mode til.

Det mærkelige er, at forsigtigheden sjældent er en beslutning. Det er en stribe små tanker, du dårligt registrerer: den gode cykel bliver hjemme, du parkerer kun hvor du kan se den, den lange rute venter til en anden dag. Hver enkelt er lille og fornuftig. Det er den samme refleks, vi lader ramme alt det andet, vi holder af — mere om det i at turde bruge sine ting. Her handler den bare om cyklen.

Samme cykel. To måder at bruge den på.

Samme cykel begge steder. Det eneste, der skifter, er, hvor meget du tænker over den.

Sådan bruger du din cykel frit.

Det behøver ikke være stort. Det er nok at lade være med de små bevægelser, der holder cyklen bag låget. Her er et par at starte med.

1. Tag den lange vej.

   Omvejen forbi vandet, turen langs søerne, broen du ikke behøver at tage. Det er som regel den bedste del af turen — ikke det, du skal skynde dig forbi.

2. Parker, hvor du skal hen.

   Ikke kun der, hvor du kan holde øje. Stil cyklen ved døren, du skal ind ad, og gå ind. Det er sådan, en cykel gør en tur kortere — ikke længere.

3. Tag den med til festen.

   Også om aftenen, også når du ikke ved præcis, hvornår du er hjemme. En cykel, der kun må ud i dagslys, er en halv cykel.

4. Brug elcyklen og løbehjulet.

   Lad være med at spare på det gode. Det skal bruges, ikke passes — også når det er det dyreste, du har at køre på.

5. Læg tjekket over skulderen fra dig.

   Er det tanken om, at cyklen bliver væk, der bremser dig, så tag den ud af ligningen én gang for alle. Så er beslutningen om at cykle allerede truffet.

Derfor findes Frankly Go™.

Frankly Go™ er dækning til det, du bevæger dig på — cykel, elcykel, løbehjul. Tilføjet på få sekunder, uden formularer. Så du tager den med. Den lange vej. Til festen.

Og skulle cyklen blive væk, er det ikke en, der vælter din uge. Det bliver noget, der går i stykker og bliver ordnet — ikke grunden til, at den næste cykel også kommer til at stå stille. Det samme rolige princip gælder alt det, du fylder hjemmet med: det er til for at blive brugt.

At komme rundt skal føles frit. Ikke bevogtet.

Se Frankly Go™

Ofte stillede spørgsmål.